|
Her
dagen derpå, efter min MEGET STORE oplevelse, at have overværet
Bonnie Tyler "live in concert", stod jeg op omkring
kl. 09.00.
Jeg skulle nemlig forlade
mit værelse kl. 10.00, så jeg mente, det ville være et
meget passende tidspunkt at stå op på, fordi så kunne
jeg lige nå at få morgenmad inden jeg skulle forlade mit
værelse.
Efter morgenmaden forlod
jeg mit Hotel, til fordel for Nürnberg Hofbahnhof. Jeg
ventede på perronen indtil kl. 11.39, hvor mit tog mod
Hamburg ankom.
Jeg havde dagen i forvejen
dobbelt checket, hvilket spor jeg skulle med fra, sådan
bare for at være på den sikre side.
Da jeg havde så god tid,
havde jeg siddet og studeret oversigten over hvor i toget
jeg skulle sidde, når nu min plads havde nummer 57 og
vogn nummer 34. Jeg havde regnet ud, at jeg skulle med
fra afsnit D, men det vidste sig imidlertid at være HELT
forkert, hør her hvorfor.
Da jeg kom ind i toget,
kunne jeg bare ikke finde min plads, jeg ledte og ledte,
men kunne bare ikke finde den reserverede plads til mig.
Og nu begyndte toget at køre, jeg havde sådan på fornemmelsen,
at der var noget galt. Jeg gik ud i mellemgangen mellem
vognene, for der var der sådan en lille fjernsynsskærm,
hvorpå der stod, hvilket tog og tognummer man var med.
Jeg fik mildest talt et chok, da jeg fandt ud af, at jeg
var med det forkerte tog, for på min billet stod der 880
og på skærmen stod der 860.
Hold kæft hvor jeg svedte
på dette tidspunkt, for hvad gjorde jeg nu??
Mig hen til en konduktør,
for at spørge om hjælp. Konduktøren kunne godt se på mig,
at der var noget helt rivende galt, for han sagde til
mig: "Tag det nu roligt", vi finder helt sikkert
en løsning. Og da jeg havde forklaret, hvor jeg skulle
hen, beroligede han mig med, at jeg var i den rigtige
retning, men "blot" i et forkert tog (som om
det ikke var nok). Han forklarede efterfølgende, at jeg
var kommet i det bagerste tog, hvor jeg skulle have været
i det forreste.
Jeg var jo ikke klar over
at toget bestod af tre tog der var koblet sammen, og jeg
var altså kommet til at spejlvende den oversigt, jeg havde
siddet og set på, på banegården i Nürnberg, inde
i mit hovede.
Jeg skulle have været med fra afsnit A istedet for afsnit
D.
Konduktøren var meget
venlig, og sagde at jeg bare skulle gå så langt frem i
toget som jeg kunne komme, og stå af første gang toget
standsede. Derefter skulle jeg skifte tog til det første.
Det var nemmere sagt end gjort, for hver tog var ca. 200
meter lange. Hold da helt "kæft", hvor jeg løb,
jeg tror aldrig, jeg har løbet så stærkt i hele mit liv,
men jeg nåede det. HELDIGVIS!!!!!
Da jeg havde fundet min
plads, og var kommet til mig selv igen, opdagede jeg pludselig,
jeg var utrolig sulten, så jeg blev enig med mig selv
om, at jeg bare ville have noget rigtigt godt og spise.
Jeg bevægede mig hen i
restaurant vognen, og bestilte en dejlig kold platte,
bestående af grøn salat og røget laks, samt flutes dertil.
UUUHM, hvor var det godt. Regningen kan du se her til
højre.
Alt imens, jeg sidder
spiser, kommer der en anden konduktør, end den der så
min billet, da jeg stod på toget. Hun ville gerne se min
billet. Det kunne hun også sagtens få lov til, jeg skulle
blot lige hente den henne ved min plads. Da hun havde
set min billet, spurgte jeg hende, på hvilken station
jeg skulle skifte, hvis jeg skulle til Fredericia. Hun
bladre i alle sine bøger, og slog op i nogle andre hæfter,
som hun også havde i lommen. Efter nogen tid, fandt hun
ud af, at jeg skulle skifte i Hamburg Harburg, og jeg
skulle med fra spor 4. Det sagde hun flere gange, og vidste
mig 4 fingre, så hun var helt sikker på, jeg havde forstået,
hvad hun sagde.
Nå, tilbage til mit mad
for jeg var "hundesulten". Imens jeg sidder
og spiser, hører jeg, at der sidder nogle danskere lidt
skråt overfor mig. Jeg spurgte dem høfligt om, hvor langt
de så skulle have lov til at komme med, og dertil svarede
de, at de skulle med til Kolding. Derefter spurgte jeg
så: "På hvilken station skal i så skifte tog"??
Jamen, de skulle skifte i Hamburg Harburg, fint sagde
jeg så, det skal jeg nemlig også, så må vi se om vi kan
finde hinanden der, så vi kommer med det rigtige tog.
Ja, ja det må vi da, svarede de.
Vi ankom til Hamburg Harburg,
og jeg stod af toget, for at finde spor 4, som konduktøren,
havde forklaret mig.
Jeg stod nok og ventede
ca. et kvarters tid, og dem som jeg havde mødt i toget,
kunne jeg ikke se nogen steder. Jeg tænkte, åh, de er
nok på toilettet eller også er de måske bare lige inde
og handle eller sådan noget. Jeg ventede yderligere fem
minutter, og jeg kunne stadig ikke se dem. Jeg havde sådan
en mærkelig fornemmelse af, at der var noget galt, det
var ikke rigtigt det her.
Jeg tænkte, jeg må nok
hellere lige checke en ekstra gang, for nu at være helt
sikker. Godt jeg gjorde det, for det vidste sig, at jeg
slet IKKE skulle med fra spor 4, men derimod spor 1. Det
kan ellers nok være, jeg fik benene på nakken, og så efter
at komme over på spor 1. Og pænt nok, der stod dem som
jeg havde mødt i toget. Det første de sagde til mig: "Hvor
blev du af"?? Jeg har stået over på perron 4, for
det blev jeg oplyst i toget, at jeg skulle, for at komme
til Danmark. Jamen, det var da helt forkert, det kunne
vi da godt have fortalt dig, for vi var klar over, at
det var spor 1, vi skulle med fra, når man skal til Danmark.
Derefter gik turen mod
Danmark, og jeg kom da også til Danmark, så det var det
rigtige tog, som jeg stod på i Hamburg Harburg.
Kl. 20.24 ankom jeg så
til Fredericia, hvor jeg skulle skifte tog igen. Men denne
gang, var jeg helt sikker på, hvilken tog jeg skulle med,
for det sagde, de i det tyske tog, lige inden vi ankom
til Fredericia.
Toget kørte fra Fredericia
mod Sindal kl. 21.07. På det tidspunkt, var jeg ved at
være godt træt af at køre i tog, men jeg måtte holde ud,
for jeg ankom først til Sindal kl. 00.33. Og tro det eller
lad være, toget var stopfyldt, der var ikke et eneste
ledigt sæde, så det var godt, jeg havde min pladsbillet,
så jeg idet mindste kunne komme til at sidde ned.
På forhånd havde jeg bestilt
en taxa til at komme og hente mig i Sindal, når jeg ankom
med toget. Jeg havde bestilt taxa'en til at hente mig
kl. 00.40, men der kom INGEN taxa. Jeg ventede og ventede,
men da klokken var 00.50, var jeg efterhånden så gal i
"skralden", at jeg GIK HJEM, med fuld oppakning,
de ca. 3 kilometer der er fra banegården og til min adresse.
Da jeg kom hjem, var jeg
så træt og gal, at jeg slet ikke kunne falde til ro, så
jeg satte mig en times tid inde ved min computer, for
at checke min e-mails. Grunden til det tog en time at
checke mine mails, var den, at der var kommet en del mails
omkring Bonnie Tyler koncerten, som jeg havde været i
Nürnberg for at overvære. Dem måtte jeg simpelthen bare
læse ALLESAMMEN!!!!, og også svare på nogle af dem. Så
da klokken var hen omkring kl. 02.30, gik jeg i seng,
og faldt i søvn, før hovedet ramte hovedpuden.
Sådan
endte min Bonnie Tyler koncerttur til Nürnberg
EN
HELT IGENNEM FANTASTIK OPLEVELSE, AT FÅ LOV TIL AT OPLEVE
BONNIE TYLER LIVE.
DET
KAN IKKE BESKRIVES MED ORD, DET SKAL OPLEVES!!!!!
|
|