Da jeg havde købt blomsterne, var det ved at være frokosttid, og efter min frokost skiftede jeg tøj, og gik ned til havnen for at få fat i en taxi, der kunne køre mig ud til Sørlandshallen. Sørlandshallen lå nemlig ca. 13 km. uden for byen.

Kl. 15.00 var jeg ved Sørlandshallen, sharp. Jeg gik en tur rundt om hallen, for at se hvor scene indgangen var. Det var jo med at være på det rigtige sted, når Bonnie ankom.

Nu så jeg nogle folk som gik frem og tilbage til hallen, og pludselig genkendte jeg en af dem, det var et medlem af Bonnie's band. Great, tænkte jeg, så må Bonnie nok også snart komme. Og rigtigt nok, ret kort tid efter ankom Bonnie også til Sørlandshallen, sammen med sin tourmanager. Det var netop i dette øjeblik, jeg overrakte Bonnie mine blomster til hende. Hun virkede meget overrasket over jeg havde blomster med til hende, og spurgte: "Er de til mig" og dertil kunne jeg kun svare: "Ja, de er købt helt specielt til dig, og ingen andre".  Ohh, Thank you so much" svarede Bonnie. Bonnie er meget venlig og imødekommen over for hendes fans, og skriver gerne autografer til alle der måtte ønske det, og det gjorde jeg, helt afgjort.

Jeg spurgte om jeg kunne få hendes autograf, og dertil svarede hun: "Ja, helt sikkert", og fandt det øverste billedefrem, fra sin taske, og signerede det med det samme. Jeg var lidt krævende, og spurgte om også hun ville skrive på min billet, og det gjorde hun med glæde. Derudover fik jeg et par autografer mere på nogle billeder, jeg også havde medbragt.

Derefter spurgte jeg hende om jeg måtte tage et billede af hende, dertil svarede hun: "Ja, det må du gerne", men i det samme kom Bonnie's tourmanager Matt Davis og sagde: "No, No, No, it doesn't work, let me take a photo of you two young people together". Jeg var i den syvende himmel, altså mig og Bonnie, skulle fotograferes sammen, jeg kunne simpelthen ikke "fatte" det var virkelighed, men det var det. Åhhhh, det var bare sådan en stor oplevelse for mig, at blive fotograferet sammen med Bonnie. Matt gjorde et rigtigt godt stykke arbejde, synes I ikke???. Mange tak Matt, det var virkelig, sødt af dig!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Nu gik de ind, og efter et stykke tid, kunne jeg høre de begyndte deres lydprøver. Lige med et, fik jeg øje på, at der var to piger som gik ind af en åben backstage dør. Da tænkte jeg, det gør' du sgu' også, og jeg gjorde det. I begyndelsen stod jeg bare helt roligt i baggrunden og lyttede. Kort tid efter min entre til lydprøverne kom Matt Davis igen over til mig og sagde meget venligt: "Ohhh, wellcome, please take a sit overthere whit thoose tables, and listen if you like". Og det gjorde jeg helt bestemt, så jeg tog plads ved bordet som Matt havde anvist mig, og overværede alle lydprøverne. Det var altså også en oplevelse af de store, kan jeg godt betro jer. Under lydprøverne fik jeg også mulighed for at tage nogle billeder, som du kan se i Kristiansand fotoalbumet, under punktet: Lydprøver. (klik på ordet lydprøver, hvis du har lyst at se billederne fra lydprøverne).

Jeg var så heldig, at få lov til at blive inde i hallen indtil koncerten startede, så jeg havde den bedste plads af dem alle. Da koncerten skulle til at begynde kom der en mand fra Best Intertainment Presents på scenen, og sagde: "Må jeg have love til at byde velkommen til: BONNIE TYLER, OG HENDES BAND!!"". Efter disse ord kom Bonnie og hendes Band på scenen, og den allerførste sang Bonnie sang var: "Have You Ever Seen The Rain", derefter "Hide Your Heart" og "Save Up All Your Tears" efterfulgt af "Against The Wind". Nu præsenterede Bonnie den næste sang, og hun sagde det var en gammel Bee Gees sang, som hed: "To Love Somebody". Og hun fortalte også hele publikumet, at de skulle hjælpe hende med at synge sangen. "I skal synge med på omkvædet" sagde hun. Og jeg kan også fortælle dig, det gjorde vi, så højt endda, at taget nær var røget af hallen. Det var en såååååååååååå GOD GOD GOD OPLEVELSE/STEMNING, at få lov at opleve netop den sang, på den måde.

Nu ville Bonnie synge en sang akustisk, og det var samtidig en gammel en, åhhh, det er så skønt at synge alle de gamle sange, som I kan synge med på. Så begyndte guitarspilleren at spille, og Bonnie brød ud i sang, i sangen: "Lost In France", og vi alle sammen råbte og skreg af glæde. Denne sange ønskede Bonnie også at publikumet skulle synge med på omkvædet, så det gjorde vi selvfølge, af fuld hals, meget højt.

Endnu en akustisk sang var på programmet, og denne gang var det sangen: "It's A Heartache". Bonnie sad siddende på en bar stol og sang denne sang, og da Bonnie ville rejse sig midt i sangen, var hun lige ved at falde, og i det "stunt", fik hun mikrofonledningen viklet ind i hendes guitarspillers guitar. Hun havde nogle problemer med at få ledningen viklet ud af guitaren igen, men hun fik da ledningen fri, og efter det, sang Bonnie som om intet var hændt. Helt ærligt, det så faktisk ret skægt ud, og jeg skal da være den første til at indrømme, jeg grinede rent faktisk ret meget. (Undskyld Bonnie, men det så bare så skægt ud).

Nu kunne Bonnie tænke sig at synge sangen: What You Got", flot sunget Bonnie. Og i den sang, lavede hendes basspiller lidt grin med Bonnie, for I omkvædet, synges der "Just A little bit" ret mange gange, og det vidste basspillerne med fingrene, hver gang Bonnie sang: Just A little bit". Bonnie var lige ved at komme til at grine, hvis hun kom til at se over på basspilleren, når hun sang: Just A Little Bit". Og da hun havde sunget sangen, sagde hun til ham sådan i "skæg": You buster" (oversat til dansk, noget i retning af: Din Skid/fister).

Den næste sang som Bonnie præsenterede var en sang som Brian Adams specielt havde skrevet lige nøjagtig til hende, sagde hun. Ja, det er rigtigt helt specielt til mig, sagde hun igen, det er ikke til at fatte, men det er altså rigtigt, og sangen hedder: "Straight From The Heart". Midt i sangen, var der et eller andet i vejen med hendes mikrofon, og hun stoppede med at synge, og sagde til lydmanden: "Der er et eller andet i vejen med min mikrofon, for jeg kan ikke høre, hvad jeg selv synger, sådan i en lidt vred stemme. En af hendes bandmedlemmer, sagde til lydmanden: "Prøv at "tune" hendes linie/mikrofon, og det gjorde han. Det hjalp også, for da Bonnie startede forfra på sangen: "Straigth From Your Heart", var mikrofonen og lyden helt perfekt igen.

Nu forlod Bonnie og hendes band scenen, undtagen bandets keyboard spiller John Young. Han ville gerne spille et solo forspil til den næste sang, som var: "Notes From America". Da John Young havde spillet forspillet, kom Bonnie og resten af hendes band på scenen igen, og sang derefter hele sangen: "Notes From America". Meget GOOOOOOOOODT, sunget Bonnie.

Bonnie have ikke fuldført hendes program endnu, for denne koncert, så den næste sang var: "Bitterblue". Alle nordmændene og mig selv inkluderet, var "helt oppe og køre", fordi sangen Bitterblue, var et kæmpe hit i Norge der først i '90'erne, hvor Bonnie udgav sit album af samme navn, hvorpå sangen selvfølgelig også lå. HVAD KAN JEG SIGE????? KUN!!!!!!! GREAT, GREAT, GREAT OG ATTER GREAT !!!!!!!!

Et stort hit tog det andet, for den næste sang var: "Total Eclipse Of The Heart", og Bonnie fortalte alle inde i hallen, at hun aldrig blev træt af at synge netop denne sang, og det var en Jim Steinman sang, og da jeg mødte Jim Steinman allerførste gang, lignede han et monster, med meget langt hår, jaaaa, nogenlunde som ham der, og pegede på sin keyboardspiller John Young. Bonnie sang den sang, så jeg næsten måtte græde, så rørt blev jeg over den måde Bonnie fremførte sangen: "Total Eclipse Of The Heart". Det kan du simpelthen ikke gøre bedre Bonnie, for den sang vil jeg give dig topkarakter.

Nu fortalte Bonnie os alle, at nu ville hun synge den sidste sang for i aften, og det var "Faster Than The Speed Of The Night", endnu en rigtig god sang. Efter sangen takkede Bonnie alle fordi de havde valgt lige netop, at komme til hendes show/concert. Samtidig håbede hun, at vi havde nydt hendes concert/optrædende. Og det havde vi, det kunne man høre på det bifald som hun "høstede", for vi klappede og klappede og klappede endnu mere.

Vi blev ved med at klappe og samtidig begyndte vi at røbe: Bonnie, Bonnie, Bonnie........................

Så kom Bonnie og hendes Band på scenen igen, og Bonnie spurgte: "Kunne I tænke Jer endnu en sang, okay så får i lige en mere", og det var: Turtle Blues. God, God, God sang. Jeg kan rigtig godt lide den sang, især når den bliver fremført live.

Nu forlod Bonnie scenen igen, og vi klappede og klappede og RÅBTE MEGET HØJT: BONNIE, BONNIE, BONNIE.................................................. OG BONNIE, IGEN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Efter nogen tid, kom Bonnie igen på scenen, og sang endnu et stort hit fra hendes side nemlig sangen: "Holding Out For A Hero". Hun fik såååååå stort et bifald for den sang, og hun fortjente det, fordi hun gav os alle sådan en brilliant sang/version af Holding Out For A Hero.

Nu kom der en mand fra Sørlandshallen på scenen, og spurgte os, om vi kunne tænke os en allersidste sang med Bonnie og vi skreg alle: Jaaaaaaaaaaaaaa. Endnu engang kom Bonnie på scenen og som den allersidste sang, sang Bonnie: "The Best", men før hun gjorde det, holdt hun lidt grin med publikum, for hun sagde nemlig: "Nu vil jeg gerne synge en Tina Turner sang". Åhhhhhhh, jaaaaaaaa, skreg vi alle. "Åhhhhh, NEJ" : sagde Bonnie, ''Jeg lavede den her sang to år før Tina gjorde, men dengang blev den ikke det store hit for mig, men efter Tina har lavet hendes version af sangen: "The Best", har jeg også fået stor succes med den sang.

JEG MÅ SIGE:
Bonnie, du ér simpelthen DEN BEDSTE!!!!!!

Efter showet, fik jeg endnu to autografer af Bonnie, på det første og sidste albumcover (The World Start Tonight og All In One Voice)