1977

Bonnie Tyler? Du mener den Welsh pige som plejer at synge som Rod Stewart, og havde et par hits for nogle år tilbage. Og du kan da ikke mene at Jim Steinman, ham der har skrevet og produceret fem minutrockoperare og indspillet dem på singler ? Samarbejdet med Michelin Man må have gjort ham fuldstændig skør.

Ved at bruge den fremgangsmåde bliver det til det rene vanvid, vi kunne lige så godt have startet med at undersøge, hvad det næste projekt ville indeholde.

Tilbage i 1977, havde Bonnie Tyler tre hit singler - "Lost In France", "More Than A Lover" og den mest succesfulde af dem alle "It's A Heartache", som i sidste instans endte udtæret som nr. 4 i starten af 1978. For Swansea's blondebomben med den hæst stemme, var det toppen af kransekagen på hendes professionelle karriere, som startede helt tilbage fra den gang hvor hun var teenager. 

Den tid indrømmer Bonnie "den var fantastisk". Jeg sang i de lokale klubber, sang alt lige fra almindelige popsange, til gamle rock'n roll, det var dengang jeg blev opdaget af Ronnie Scott and Steve Wolfe, de havde hørt om mig i London. De havde et produktionsfirma og igennem dem var det muligt for mig at få en plade aftale. Og i sidste instans blev jeg enige med dem om, at vi skulle skrive kontrakt.

Med sin lidenskabelig og fremførende stemme, samt et utroligt attraktivt udseende, kan Bonnie snart gøre sige bemærket, som en fortræffelig- hed indenfor country'en ballade (viser) verden, selvom der er en tvivlsom forskel på et hit, på de højt ærede hitlister i de amerikanske lande, hvor Bonnie's første hit var "It's A Heartche" Påfald- ende nok var det, det sidste hit Bonnie har haft på listerne endtil nu, hvor hun fem år efter har lavet "Total Eclipse Of The Heart", som nu ligger på listerne. Så hvad er der sket Bonnie ??

Pladen blev et hits i hele verden (næsten), fordi jeg var meget travlt optaget med at promote albumet, samt ved at optræde i mange TV-ud- sendelser verden over. Jeg havde faktiskt talt ikke tid til at sætte mig ned og tænke over, hvad det egentligt var lavede, førend hits'ene ikke mere kom. Da fandt jeg ud af, hvor langt væk, jeg egentlig var, fra det jeg egentlig gerne ville lave. Mit album solgte ikke, og det medførte, at ingen ville se mig optræde, hverken på TV eller live. Jeg så mig selv, som en anden forbigående popsanger, som bare havde været en smule heldig med et par gode sange.

Det var ikke Bonnie's aktive modvilje mod coun-
trymusikken, men at hun skulle vænnes fra Tamla Mowtown og Tina Turner, der gjorde, at der var en stigende frustration, på direktionen og managernes kontorer, og det endte med at hun blev droppet af pladeselskabet.

Bonnie bestemte da, at hun fuldstændigt ville slå en streg over sin fortiden, og gå tilbage til samarbejdet med Scott og Wolfe, som gav hende en ny "re-sign", for derefter at gå i vinterdvale.

Jeg har altid haft en stræk tro på min egen dygtighed, og jeg vidste, jeg havde evnerne til at stå på en scene igen, det var også derfor jeg virkelig gerne ville lave et nyt spændende album. Bare fordi sit navn ikke er blevet hørt i et stykke tid, betyder det jo ikke, at man ikke laver noget. Det tog mig atten måneder for at lave et sæt sange til et demoalbum. Jeg havde omkring fire hundrede bånd jeg kunne lytte til.

Bonnie's udholdenhed endte med at demoerne afslørede hendes talent, da nogle pladeselska- ber havde tjekket dem, samt bladret i deres checkhæfte. Det endte med at pladeselskabet CBS fik hendes underskrift, og dette var begyndelsen til nogle nye og friske succes historier i mange år.

Et definitivt glimt kom i øjnene på Bonnie, da hun begyndte at snakke om, hvordan hendes arbejde sammen med Jim Steinman egentlig startede. "Jeg har altid været en stor fan af Phil Spector, og den fantastiske musik/lyd han altid har brugt. Den eneste producer, som kunne håndtere denne storslået lyd, nu til dags er Jim Steinman, så da jeg blev spurgt om, hvem jeg havde som mulige producere, stod han øverst på min liste. Til trods for jeg ikke selv troede på,  han ville være min producer. Andre mennesker jeg gerne ville have som producere, hvis ikke det kunne blive Jim, var Phil Collins, Jeff Lynne og Alan Tarney.

CBS orienterede Jim om idéen, men fordi han var igang med et film manuskript var han nødt til at takke nej til tilbudet. Jeg havde samtidigt på fornemmelsen, at han troede det hele bare var noget pjat, men så en dag ringede han og sagde, hvis du ikke har fundet dig en producer endnu, var han virkelig interesseret.

Det var næsten for godt til at være sandt, Bonnie fløj til New York, og efter de havde diskuteret valget af materialet, havde Steinman fået nogle sange med, hvoriblandt et par af hans egne minioperarer også var blandt. Og så rullede systemet ellers bare derudad.

Som sædvanligt samlede Steinman sine faste musikkere, som består af: Max Weinberg og Roy Bittan fra Springsteen's E street band, samt guitaristen Rick Derringer, og før man kunne nå at sige, hvem betaler, var "Faster Than The Speed Of Night", blevet til.

At synge sammen med disse fyre er absolut fantastisk, siger Bonnie begejstret, "og sangene passer perfekt til mig".

For både Bonnie Tyler og Jim Steinman, er "Total Eclipse Of The Heart" den single som de har haft størst succes med i England, på en dag solgte den over 57.000 stk. eksemplarer.

Albumet ?? Jaaa, der er en dræber version af "Have You Ever Seen The Rain" og ellers er der ingenting. Jeg vil ikke ødelægge noget, kun sige, resten er op til dig at vurdere.