Sammenlignet med Rod Stewart er det latter- vækkende: kort forklarret, minder Bonnie's intelligens og følelsesmæsige indhold, mere om Lena Zavaroni. Hun kan lave interessante lyde, men har ikke lært at bruge sin stemme ærligt og redeligt. Istedet, overdøver hun, med sin raspen, den dårlige måde hun er på, som skuespiller, og det bevirker, at hun ikke kan få følgelsesmæs- sige frem i orderne.

Selvom meget af materialet er usædvanligt, som f.eks i "Baby Goodnight", kan den let give anledning til dramatik for Bonnie, fordi hun laver den på sin måde. Der er også en anden melodi "Heaven", den "tigger og ber'"  faktisk om at blive behandlet som en countrysang, istedet for en nodeskrevet popmelodi.

Faktisk, ville Bonnie passe godt ind i en country konkurrence, hvis hun havde den rigtige producer, der kunne forsyne hende med den rigtige sang, og ikke som nu, uden at blive hørt. Men kulturchokket ville nok blive for stort. Men når hun kan lave Stevie Wonder's "Living In The City", med den her flygtige forståelse af Abba's "Spanish Harlem", kan hun vel lave alt.