Men på Top-10 hitlisten tilhørte "It's A Heartache" Bonnie Tyler, for den melodi var skrevet specielt til den robuste og nykendte Welsh pige. Hun har jo nemlig den her "sjove" hæse stemme, som Rod Stewart sagtens kunne have kaldt hans egen. Den 25 årige pige der stadig på det tidspunkt var konfekturehandler, blev taget med stom (stor succes) af Amerika, efter hun havde erobret både England og det halve Europa med sin "Heartache". Og ved charme og hårdt arbejde samt beskedenhed, er sangen blevet til det den er idag.

"Jeg er heldig, meget meget heldig" siger en genert blåøjet blondine. Når man taler med Bonnie fra hendes hjem nær Swensea i Wales, har hun lidt svært ved at forstå, den fantastiske storhed i hendes nystartet berømelse,  3000 miles vestpå (Amerika).

Men efter, "Det er sådan et stort land", og sangen jo har været et hit i over et dusin lande,  er der dog kommet en uforbederlig konkurrence i Amerika, da Newton og Spector samtidig har lavet deres version. Det  er nok en hendes værste frygt, ved at have lavet indspilningen af "Heatache" på RCA albumet af samme navn, specielt beregnet for det amerikanske marked.

Ronnie Spector og countrysangeren Juice Newton prøvede at trænge sig på, men efter at "røgen havde lagt sig", vidste det sig, at det var Bonnie's originale version der toppede hitlisterne.

Bonnie's ængstelse er forstålig, selvom hun med sine fact's virkelig var/er kompetent med den sang. Juice Newton, en smidig og tynd blondine, som oprindeligt kommer fra Virginia, beskriver sangen "Heartache", som en sang der er meget simpel og syngevenlig, uanset hvordan man gør !!. Den er en af de slags sange, man kan lave et hit med, uanset hvem man er, og hvor man er, slutter Juice Newton. Ronnie Spector der er tæt forbundet med Bruce Springsteen's E-Street mandskab, er mere kortfattet. "Vi indspillede den", siger hun, "fordi vi vidste den ville blive et hit, og det er nu hermed bevist, at vi fik ret.

Men, trods, al den overdådige opmærksomhed på sangen, af den amerikanske AM radio, er "Heartache" ikke Bonnie's første billet til toppen, ikke mindst i England, hvor hun har scoret stort med både "Lost In France" og "More Than A Lover", som begge er skrevet, af hendes sangskrivende manager'er Ronnie Scott og Steve Wolfe. Hun var kun 18 år, da hun opgav jobbet som konfekturesælger, i en lille slikforretning i nabolaget. For med disse 3 føromtalte sange, blev Bonnie smidt hovedkulds ind i hendes nuværende fremtonet sangkarriere.

Wolfe siger, at han aldrig har betragtet Bonnie som den kvindelige Rod Stewart, sådan som de fleste kritiker og radioprogrammer har gjort.

Han ser hende hellere som en mere "poleret" Janis Joplin, med den her argresive grynnet kvalitets stemme, som hun nu engang naturligt har. Han siger ligeledes, de følelser hun udstråler ved en sang, er ligesom med Aretha Franklin's sange "Natural Woman" og "Blame Me". Disse to melodier skrevet af Scott-Wolfe, har gjort sig så gældende for Bonnie, at det er blevet hendes favoritter på albumet.

Bonnie vil ikke på nogen måde benægte, at den operationen som hun gennemgik i 1976, hvor hun blev opereret i halsen, og fik fjernet noget af stemmebåndet, da hun havde meget betændelse dernede, har gjort at hun har fået en endnu mere ru stemme, når hun synger. Det har ikke været en smertefuld operation, forklarer hun, men lægen fortalte mig at indgrebet ville gøre, det, at hun ikke kunne snakke i mindst 14 dage, fniste hun stille. Det var lidt hårdt for mig, da jeg snakker en del. Så istedet, skrev jeg alt ned på et stykke papir, som jeg ville sige.

Mit problem er det, siger hun beskedent, at jeg ikke har nogen fantastisk sceneydre, så jeg ligger alt min energi i min syngen/sangen istedet. Det er ikke ligesom når publikum ikke kan få deres øjne væk fra en, men derimod en ægte small-town sanselighed hun udstiller på albumet, som er helt anderledes.

Karakteristisk, rødmer Bonnie ved virkeligheden: "Jeg går bare ud på scenen og synger, og håber på at publikumet hører efter, og når de gør det, ved jeg, jeg har lavet de rigtige sange.